Det er ikke uden grund, at vi har dedikeret et helt site til citronens fortræffeligheder. For citronen er faktisk lidt af en vidunderfrugt (eller vidundercitrus, for at bliver i de helt rette termer), der giver superfoods som acaipulver, spirulina og gojibær baghjul i al sin skønne enkelthed. Og ovenikøbet til en brøkdel af prisen.
I denne artikel har vi dykket ned i nogle af citronens bedste egenskaber, og vi har set nærmere på, hvorfor du bør drikke vand med citron.
1. Citron indeholder flavoner
Det er ikke kun citronens vitaminer, der er de eneste virkningsfulde stoffer i den gule superfood. Også indholdet af flavoner i citronen, gør den ekstra populær. Flavoner – eller flavonoider – er en gruppe plantestoffer, der blandt andet findes i træer, planter, frugter og grøntsager. Der findes over 4000 forskellige flavoner, og i citronens tilfælde er det flavonerne, der giver den dens flotte gule farve.
Flavoner er hyppige gengangere i forskningsøjemed, hvor man har forsøgt at kortlægge de gunstige virkninger heraf. Eksempelvis forskes der i, hvorvidt flavonerne kan booste kroppens immunforsvar og beskytte dens celler mod celleforandringer. Desuden peger nogle forskere på, at flavonerne kan være særlige styrkende for tarmen og dens omsætning af maden.
2. Citroner er gode mod fordøjelsesbesvær
Nuvel. Vi ved det godt. Fordøjelse rimer ikke ligefrem på sexet. Men man skal ikke undervurdere vigtigheden af en god fordøjelse. Det er ofte her nøglen til kroppens sundhed og velvære ligger, hvorfor du naturligvis ikke må overse dette punkt. Døjer du med fordøjelsen, oppustethed eller træg mave kan vand med citron være en løsning for dig. Gør det til en daglig rutine at starte dagen med et køligt glas med citron fra morgenstunden.
3. Citroner er vanddrivende
Vand i kroppen kan være utrolig generende. Og det er ikke kun forbeholdt kvinder i 3. trimester. Og efter en dag på gåben i sommervarmen kan vand i kroppen sætte sig som hævede fødder og ankler, hvilket de fleste gerne vil være foruden. Heldigvis findes der metoder, der kan afhjælpe problemet. Citroner er nemlig naturligt vanddrivende og kan hjælpe dig med at komme af med overskydende vand i kroppen og irriterende ophobninger gennem hyppigere vandladning.
4. Citroner er vitaminbomber, der styrker dit immunforsvar
Citron og vitaminer er to begreber, der hænger uløseligt sammen. Faktisk er citroner sande vitaminbomber, der kan booste dit immunforsvar. Navnlig i vinterhalvåret kan kroppen have brug for et ekstra skud energi og en vitaminindsprøjtning. Og hvorfor ikke gøre det på den nemme måde? Med et glas vand med citron. Faktisk skal du kun have en halv deciliter af den gyldne væske, førend du har dækket dit daglige behov for C-vitamin.
5. Citroner afhjælper dårlig ånde
Dårlig ånde er et problem for mange. Og det er ikke altid manglende mundhygiejne, der er synderen. Mange af de ting, vi putter i munden, kan nemlig have en kedelig effekt på vores ånde. Som eksempelvis alkohol, kaffe, løg mv. Men endnu engang er citronen en superhelt i forklædning. Syren fra frugten kan nemlig neutralisere den dårlige ånde. Det er ikke alene effektivt. Det er også et billigt alternativ til dyre mundskyllemidler, tyggegummi mod dårlig ånde og lignende brand-produkter.